Job i Cofoco

Tilmeld dig vores jobmail og få besked om nye stillinger hos Cofoco.

Cofoco er altid i udvikling og på udkig efter nye engagerede kollegaer, der brænder for at gøre en forskel og yde en ekstra indsats for, at vores gæster får en formidabel oplevelse. Cofocos restauranter dækker over det franske, italienske, sydamerikanske og nordiske køkken. Vi spænder lige fra det klassiske til det moderne. I alt arbejder godt 400 mennesker hver dag i alle dele af virksomheden på at skabe fantastiske madoplevelser.  

Fælles for alt det, vi laver, er en målsætning om at give vores gæster og kunder de bedst mulige oplevelser og altid arbejde med et højt fagligt niveau. Desuden er det en ambition, at det skal være sjovt at gå på arbejde!

Vi søger kokkeelever ...

Som elev hos os kommer du til at arbejde på flere af vores forskellige restauranter. Det er en fordel, hvis du allerede er kokkeelev på udkig efter nye udfordringer – men vi ansætter selvfølgelig også ildsjæle friskt fra grundforløb.

Og vi vil gerne altid høre fra dygtige tjenere ...

Vi søger altid friske unge talenter med godt humør, god energi og stort smil til vores restauranter. Sammen med køkkenet er du den der får gæsteoplevelsen til at gå på i en højere enhed. Så er du studerende med serveringserfaring og klar til at møde vores gæster med et stort smil, samt parat til at have det sjovt, så har vi jobbet til dig.

Skriv til os, hvis du har kokkeambitioner ...

Vores kokke er dygtige håndværkere, der konstant stræber efter at udføre den kontinuerligt høje kvalitet, der skaber vores succes. I vores køkkener er der altid højt humør, højt tempo og høje ambitioner, og vi hører gerne fra dygtige souschefer, køkkenchefer og restaurantchefer.

Hvis du er interesseret i at søge én af de nævnte stillinger, så send os en mail på job@cofoco.dk


Vi glæder os til at høre fra dig!

Alle priser er i danske kroner inkl. moms, hvis ikke andet er angivet. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer. Se gebyrsatser på kreditkort
Cofoco © 2017 - Kontakt - Cookies&Privatliv