Job i Cofoco

Höst ligger på Nørre Farimagsgade, og restauranten har fulde huse med gæster fra ind- og udland. Der er altid liv og glade dage og masser af gæster, og vi mangler en dygtig kok, der sammen med de andre kan få køkkenet til at spille, selv om der er smæk på. Höst tager gastronomisk udgangspunkt i de nordiske råvarer og sæsonens gang og kombinerer traditionelle tilberedningsformer og smage med en moderne opfattelse af, hvad nordisk mad er, og hvor det er på vej hen.

Höst er en arbejdsplads med højt til loftet, hvor der er grobund for venskaber, sjove oplevelser og personlig udvikling. Vi lægger stor vægt på at have et godt arbejdsmiljø og levere en god madoplevelse for vores gæster. Derfor er det vigtigt, at vi har det sjovt, at der er god stemning, og vi hygger os.

Vi forventer, at du i stillingen som faglært kok:

  • Har et højt fagligt niveau

  • Er kvalitetsbevidst på alt, hvad der forlader køkkenet

  • Er løsningsorienteret

  • Har en positiv attitude

  • Brænder for dit fag, og leverer det bedste resultat – hver gang – til stor glæde for vores gæster

Til gengæld tilbyder vi dig:

  • En spændende og udfordrende hverdag

  • Fleksible arbejdstider

  • At du bliver del af et ungt og energisk team

  • Fokus på din udvikling og det motiverende arbejdsmiljø

  • God løn

  • Gode ansættelsesforhold

Send din ansøgning med lidt om dig selv og dine erfaringer til jonas.christensen@cofoco.dk og skriv ”Kok” i emnefeltet. Stillingen skal besættes hurtigt muligt, og vi vil derfor indkalde relevante kandidater til samtale løbende.

Höst er en nordisk restaurant i indre København. Maden afspejler årstidernes skiften og de forskellige sæsoners udbud af råvarer – altid med fokus på den bedste kvalitet, vores region kan levere. Menukortet er fuldt af bær, svampe, rodfrugter, fisk, skaldyr og vildt. Höst har modtaget mange flotte anmeldelser, modtaget designpriser for indretningen og er bl.a. kåret til verdens flotteste restaurant i 2014.

Alle priser er i danske kroner inkl. moms, hvis ikke andet er angivet. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer. Se gebyrsatser på kreditkort
Cofoco © 2017 - Kontakt - Cookies&Privatliv