Job i Cofoco

Scarpetta findes to steder i København. Først åbnede restauranten på Rantzausgade og dertil kom restauranten på Islands Brygge. Vi har virkelig travlt på Scarpetta, og derfor søger vi en souschef. Gastronomisk tager Scarpetta udgangspunkt i gode danske og italienske råvarer, og hos Scarpetta fortolker vi de klassiske italienske landkøkkens retter og smage, og giver dem sit helt eget præg og udtryk. Det er italiensk mad på dansk manér. Sæsonens råvarer spiller hovedrollen i udviklingen af menuerne, og så kan råvarerne både komme fra Danmark og Italien.

Som elev hos Scarpetta skal du sørge for at have øjne, ører og smagsløgene åbne, for vi kræver, du er myreflittig, en god kollega, og at du er positivt indstillet – også i en hverdag, hvor der skal leveres hver gang, og hvor der tit er rigtig meget at se til.

Til gengæld kan vi give dig en arbejdsplads med høj faglighed og højt til loftet. Der er grobund for venskaber, sjove oplevelser og personlig udvikling. Vi lægger stor vægt på at have et godt arbejdsmiljø og sætter en ære i, at det er sjovt at gå på arbejde.

Er du interesseret? Så send din ansøgning med lidt om dig selv og dine erfaringer til cf@cofoco.dk og skriv ”Kokkeelev” i emnefeltet.

Vi tager også elever i mesterlære.

Cofoco har siden 2000 serveret stor gastronomi til små penge under mottoet ”folkelig gastronomi”. Cofoco’s 13 restauranter dækker over det franske, italienske, sydamerikanske og nordiske køkken – fra det klassiske til det moderne.

Alle priser er i danske kroner inkl. moms, hvis ikke andet er angivet. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer. Se gebyrsatser på kreditkort
Cofoco © 2017 - Kontakt - Cookies&Privatliv