Event: Mortensaften

Tirsdag den 10. november er det Mortensaften. Den skæbnesvangre aften, hvor Morten Bisp (kendt som Martin af Tours i Frankrig) tilbage i år 371 blev forrådt af gæssene, da han forsøgte at gemme sig for ikke at blive udnævnt som biskop. Morten blev biskop, men ikke uden han fik sin hævn over gæssene. Han befalede, at der hvert år den 10. november skulle spises gås i alle husstande.

Gås er siden blevet til and, og i flere lande inkl. Danmark elsker vi fortsat traditionen.