SPIS BILLIGT ÅRET RUNDT MED COFOCO

Alle fortjener et godt måltid. Det har været den grundlæggende tanke bag Cofoco siden vi i 2004 slog dørene op til vores første restaurant. Ønsket har altid været, at Cofocos restauranter kunne favne alle behov og ønsker for stemning, mad og drikke, til en pris hvor alle kan være med. 

Det var præmissen dengang, og det er det stadig i dag. Derfor tilbyder alle Cofocos restauranter menuer til budgetvenlige priser, og muligheden for selv at sammensætte 1-3 retter til under 200 kr. Alle dage - hele året rundt.

Selvom vores priser er lave, går vi ikke på kompromis med kvaliteten. Vi nyder godt af fordelen ved at have 11 restauranter i samme by – det giver os nemlig mulighed for at skabe stærke samarbejder med lokale producenter og leverandører. Dermed ikke sagt at vores ansvar stopper der, vi kvalitetstjekker nemlig løbende de produkter og fødevarer vi får leveret, så vi altid kan servere mad af højeste kvalitet til de bedste priser.

Selvom vores koncept er bæredygtigt, er Cofoco i konstant udvikling. Vi investerer i disse år stort i bæredygtige løsninger som solenergi, økologi, økosystemer og træplantningsinitiativer i den 3. verden og bekæmpelse af madspild. Det lyder måske dyrt og omfattende, men vi gør det, så vi kan blive ved med at glæde vores gæster med gode og måltider til bedre priser, og holde fast i vores oprindelige betingelse, nemlig at Cofoco skal være for alle, også hvad angår prisen. 

Har du lyst til at besøge vores restauranter, kan du se vores menuer og priser herunder.