De første Food & Film i 2019

Et nyt år er skudt i gang, og det betyder også splinternye Food & Film arrangementer.

Food & Film er den perfekte undskyldning for at nyde en aftens underholdning - en billet inkluderer nemlig en middag hos enten Scarpetta på Rantzausgade, eller Spuntino på Vesterbrogade efterfulgt af en kort gåtur til Dagmar Teatret hvor aftenens film vises.

Hver måned vises en ny film, og menuerne varierer ligeledes fra måned til måned. En billet koster altid 295,- Vi præsenterer jeg her, for årets 3 første Food & Film arrangementer.

9. januar - "The Mule" (UDSOLGT)
The Mule er en Clint Eastwood film, medvirkende er bl.a. Bradley Cooper og Clint Eastwood.
Før filmen kan middagen nydes på en Scarpetta på Rantzausgade eller Spuntino på Vesterbrogade. Menuen på Scarpetta består af 3-retter med bl.a. Orecchiette Pasta og grillet kalveculotte, og menuen på Spuntino består af en række blandede antipasti, som f.eks. crostini med oksetatar og burrata, samt cacio e Pepe som hovedret. Læs de fulde menuer og køb billet her.

4. februar - "Green Book"
Dramaet 'Green Book' handler om en italiensk-amerikansk dørmand, Tony Lip, som bliver chauffør for en afroamerikansk klassisk pianist, Don Shirley, på en rundvisning af spillesteder i de sydlige amerikanske delstater. Middagen før filmen nydes på Scarpetta på Rantzausgade hvor menuen står på Orecchiette Pasta med salsiccia, grillet kalve culotte samt blodappelsin sorbet med oliven olie og citron verbena. Læs mere om filmen og køb billet her.

4. marts - "Løfte ved Daggry"
Filmen 'Løfte ved daggry' er baseret på Romain Garys hovedværk 'Morgenrødens løfte' fra 1960 inspireret af sin egen opvækst. Menuen er på vej - så i må væbne jer med tålmodighed, eller tage chancen og købe en billet allerede nu. Læs mere om filmen lige her.


Middagen serveres klokken 17:15 og filmen vises 19:15.