Event: Græsk med Simon Jul på Vesterbro

Køb din billet her.

For præcis 4 år siden lavede vi en episk græsk middag med Simon Jul på Oysters & Grill på Nørrebro. Ouzoen flød, Zorbaen pumpede, og det grillede lam var mørt som ind i helvede. 

Det hele var gjort i en vigtig sags tjeneste, da al omsætning blev doneret til Dansk Flygtningehjælps arbejde for uledsagede flytningebørn i Danmark.

Det arbejde er ikke blevet mindre vigtigt i mellemtiden, og vi ønsker derfor at gentage succesen - denne gang på Delphine på Vesterbro. Vi vil lave en fantastisk græsk langbordsmiddag, hvor alle pengene der kommer ind på aftenen, går ubeskåret til DFUNKs arbejde. Simon Jul står ved grillen igen, mens Torsten Vildgaard (tidl. Noma, Studio) blandt andet tager sig af de rå fisk og skaldyr - alt sammen i fællesskab med det faste, stærke hold på Delphine. Og hvem ved, måske tager Simon og Torsten andre venner med?

Vi har planlagt at lave en varm, kærlig, hyggelig, lummer, sjov og berusende aften; det gør man bedst på en søndag, nærmere bestemt d. 29 maj! Og da det skal være en lang aften, starter vi allerede kl. 17.30. På den måde kan vi forhåbentlig nå at bytte pladser, danse og skåle i Mythos inden kl. 23.00, hvor vi slutter aftenen.

Middagen er græskgræskgræsk, og menuerne er lavet af Simon og Torsten. Der kommer til at være masser af grøntsager, masser af fisk, masser af grill og masser af Grækenland, og så løfter vi resten af sløret for menuen på aftenen. Vinene vi har valgt er også meget græske, samt fra gode italienske og franske producenter. Vi serverer selvfølgelig også kaffe og det der hører sig til.

Hele pakken koster 1500 kr. pr pers, og ALLE pengene for hele aftenen går ubeskåret til DFUNKs arbejde i Danmark. Læs mere om det vigtige og superseje arbejde, de laver lige her: https://dfunk.dk.

Et kæmpe stort tak til vores leverandører FiskerikajenÖxneholmIngwersenSprit & Co, Lieu-Dit & Oinofilia der alle donerer til arrangementet. 

Køb din billet her.