Jomfruhummer i sæson

Det er nu blevet august måned, hvilket udover at betyde at sommerferien er lakket mod enden og den sidste officielle sommermåned er startet, også betyder at højsæsonen for en højt elsket sensommerfavorit er begyndt. Højsæsonen for jomfruhummere, der løber fra nu til oktober.

Fælles for alle Cofoco’s restauranter er målsætningen om, altid at have vores retter fyldt med sæsonens friskeste produkter. Derfor serverer Cofoco her, et par forslag til restauranter hvor du kan nyde godt af sæsonens skaldyrskonge - jomfruhummeren.

Høst serveres grillet jomfruhummer med enebærpandekage og spidskål, som en del af deres 5-retters ”Høst Menu”.

Hvis en enkelt ret med jomfruhummere ikke er nok, kan skaldyrene hos Oysters & Grill købes planchestegte pr. 100 g, og det altså er helt op til den enkelte gæst, hvor mange der skal finde vej til tallerkenen.

Les Trois Cochons er stedet for den helt store skaldyrselsker – her fås jomfruhummerne nemlig som en del af et delevenligt skaldyrsfad, der i sin mest bogstavelige forstand indeholder alt godt fra (bunden) af havet, inklusiv østers, krabbeklør, hummer, rosérejer, kammuslinger, krebs og selvfølgelig jomfruhummer.

Vi lover, at uanset om du er mest til jomfruhummer a la Høst, Oyster & Grill eller Les Trois Cochons, er der mulighed for et køligt glas hvidvin hertil, således jomfruhummerne kan nydes i den helt rette sensommerstemning.