Julemenuer på Cofocos restauranter 2018

Lad Cofoco stå for julemenuen i november og december! Hvad enten det drejer sig om en julemiddag med dine kolleger eller en hyggelig stund med familien på én af vores restauranter.

For at give dig et godt overblik, har vi hér på siden lavet en oversigt over alle dine muligheder og over alt, hvad der smager af jul og december. Hvis I har specielle ønsker eller spørgsmål, er vi klar på mail og telefon. Kontakt os på 70 70 15 88 eller [email protected]

Gå på opdagelse i menuen nedenfor!

Rigtig glædelig jul!

Oysters & Grill

Har du lyst til at sammensætte din egen menu i afslappede og uformelle omgivelser, bør du lægge vejen forbi Oysters & Grill. Her kan du gå ombord i 3 forskellige slags 3-retters menuer. En med kød som hovedret, en med fisk som hovedret og en med skaldyr hele vejen igennem og alle menuer starter naturligvis med et udvalg af fisk og skaldyr som forret. Som tilbehør fåes alt fra crudité til pommes frites og tempura grøntsager, og middagen kan sluttes af med ost eller klassisk dessert.

Vi anbefaler "Skaldyrsmenu" med et udvalg af østers, havets frugter og rødgrød med fløde til 325,-

Location: Sjællandsgade på Nørrebro

Se menuen her

Vækst

Vækst tager med sin gastronomi udgangspunkt i de friske nordiske grøntsager, men finder stadig også glæden ved en god bøf, skaldyr eller en helstegt fisk. Restaurantens hjerte er drivhuset og de utallige planter, som trækker naturen helt ind på Vækst og midt ind i det gamle København. Er også åben til frokost.

Vi anbefaler Vækst' 3-retters menu til 325 kr.

Location: Det københavnske latinerkvarter tæt på Rådhuspladsen

Se menuen her

the italian

the italian er de italienske klassikere. Det er pizza, pasta, bøf og selvfølgelig desserter. I køkkenet skabes alt fra bunden, og der er stort fokus på kvalitet og velsmag. Fra den papirtynde sprøde pizza til den intense kaffe smag i vores tiramisu. Placeringen tæt på Rådhuspladsen giver the italian et helt specielt liv. Stemningen er afslappet og tempoet højt. Her serveres også frokost.

Vi anbefaler: 3-retters menu bestående af en forret af Burrata, tomater, olivenolie og basilikum, hovedret af Coscia D'anatra, Confiteret andelår, med sauce og syltede bær og som afslutning Mælkechokolade panna cotta med kirsebær, blommer og kakaonibs. Alt til 345,- per person.

Location: Vester Voldgade, mellem Rådhuspladsen og Jarmers Plads

Se menuen her

Høst

Uanset om det er sommer eller vinter, tilbyder Høst en 3- eller 5-retters menu som kan kombineres med en vinmenu. Køkkenet lader sig diktere af de nordiske årstider og det udbud af råvarer, som følger med, og maden serveres i smukke lokaler, der ligesom maden er forankret i en nordisk tradition.

Vi anbefaler "En aften på Høst" inklusiv aperitif, 5-retters menu med tilhørende vinmenu, vand og kaffe til 895 kr.

Location: Nørre Farimagsgade mellem Israels Plads og Søerne

Se menuen her

Les Trois Cochons

Midt på Vesterbro ligger Les Trois Cochons. Les Trois Cochons er vores franske restaurant. Her serverer vi klassiske franske bistroretter, et overdådigt skaldyrsfad og delevenlig cote de beuf. Les Trois Cochons er enkelthed med ærkefransk smag i fokus. Les Trois Cochons har også åbent til morgenmad og frokost. Som et nyt tiltag serverer Les Trois Cochons også en "julefrokost menu" der består af 6 forskellige retter, af alt fra østers til vol au vent og creme brulée.

Vi anbefaler: Les Trois Cochons' julefrokost menu til 275,-

Location: Lige midt på Værnedamsvej

Se menuen her

Vespa

Vespa er Cofocos italienske osteria på Store Kongensgade. Menuen på Vespa består af en masse forskellige serveringer, hvor enkeltheden og råvarernes velsmag er i centrum. Stilen på Vespa er, som var det mama selv, der stod i køkkenet, og stemningen sjov og afslappet. Vi synes selv, at det er det perfekte grundlag for en dejlig aften i gode venners lag.

Vi anbefaler: Mamas Bord - Velkomstdrink af spumante efterfulgt af husets menu, inklusiv vin, øl og vand ad libitum og kaffe. 500,- per person

Location: I St. Kongensgade, i gåafstand til både Kgs. Nytorv og Østerport Station.

Se menuen her

Restaurant Cofoco

Dette er stedet at tage hen for en elegant aften i afslappede omgivelser. Maden er let og elegant og hvis du kan lide fransk og nordisk mad i fin forening, så er Restaurant Cofoco the place to be.

Vi anbefaler: 4-retters menu til 295 kr. - og også vores hjemmelavede nuggets, hvis appetitten er til det!

Location: Abel Cathrines Gade mellem Istedgade og Vesterbrogade

Se menuen her

Scarpetta

Scarpetta tager udgangspunkt i de gode danske og italienske råvarer og fortolker de klassiske italienske landkøkkens retter og smage, og giver dem vores helt eget præg og udtryk.

Vi anbefaler: En aften på Scarpetta - Nyd et glas spumante & marinerede oliven og baby ferskner, efterfulgt af 5 retters menu og 3 glas vinmenu, vand ad libitum m/u brus, kaffe & cantuccini for 600,- per person.

Location: Du finder både Scarpetta på Islands Brygge og Nørrebro.

Se Islands Brygge her & Rantzausgade her

Spuntino

Spuntino er vores italienske restaurant på Vesterbrogade. På Spuntino har de gode råvarer en stor plads, hvad enten de er fra Italien eller Danmark. På Spuntino får de enkelte råvarer lov at stå alene, og små twist fremhæver råvarernes smag. Med sit store vinduesparti suges livet og lyset fra den pulserende Vesterbrogade ind i restauranten.

Vi anbefaler En aften på Spuntino - Start med et glas spumante & snacks, efterfulgt af 7 retters menu, vin, øl og vand ad libitum samt kaffe. 500,- per person

Location: Midt på Vesterbrogade

Se menuen her

Llama

På Llama kan du opleve det sydamerikanske køkken, der både er alsidigt, farverigt og byder på masser af smagfulde kontraster. Vi anbefaler vores tasting menu med 9 serveringer, der serveres family style. Stemningen er uformel, sjov og levende, og baren byder på et stort udvalg af originale sydamerikanske cocktails.

Vi anbefaler: Llamas 9-retters tasting menu til 395 kr. serveret family style.

Location: Indre by tæt på Kgs. Nytorv

Se menuen her