Nye retter og cocktails på Llama
Der er nye retter på menuen på Llama, hvor du kan spise dig mæt i Latinamerikanske retter som ceviche, tostadas, tacos, og grøntsager og kvalitetskød fra grillen. Blandt de nye retter er blandt andet en Chilpachole med rejer, kumquats, gule tomater og ingefær- og hvidløgsolie. En ret, der stammer fra Veracruz ligesom vores køkkenchef Ivan. Du kan også prøve en tostada med ærter, pico de gallo, peberrod & queso fresco, torsk dampet i bananblad med grillede grøntsager eller en af de velsmagende desserter: mangosorbet med skum på mango og popcorn-crumble eller Horchata sorbet med skum på Tuma Yellow chokolade, puffede ris & hasselnød praline.
Top det hele af med en lækker cocktail med eller uden alkohol. På billedet er det (fra venstre) en Alpaca Sour, en Rui Spritz og en alkoholfri Brazilian lemonade.
Husk, at der hver fredag og lødag er DJ helt frem til kl. 02, hvor restauranten bliver til bar med byens måske bedste dansegulv. Husk at booke bord efter kl. 20.45, hvis du vil blive efter din middag, eller kom forbi efter kl. 22.
Se den fulde menu på Llama og book dit bord her.