Til forpremiere på ny menu hos Høst

Der er netop kommet ny forårsmenu på Høst, og den er ikke til at misse!

På kortet finder du retter som forårets nye klassiker saltede kammuslinger med grønne asparges, kærnemælk og peberrod, der smager af en forårstur til havet på den helt rigtige måde. Der kommer bogstaveligt talt ild på bordet, når der bliver serveret råstegt jomfruhummer med surdejspandekage og citronmelisse og er du til kød kan du glæde dig til skank af gris med kålskud, citronverbena og saltet yogurt, der er så sticky og mør at den kan spises uden kniv.

Du kan få et smugkig på retterne nedenfor og se hele menuen samt booke bord her.