Til kamp mod madspild

Hvert år kasserer restaurationsbranchen 42.000 ton affald, der kunne være blevet anvendt til mad til mennesker, hvis det ikke var blevet smidt ud*. 

I Cofoco arbejder vi hver dag aktivt på at nedbringe unødvendigt madspild. Vi tilpasser løbende vores portionsstørrelser, så det passer til den mængde mad, vores gæster spiser. Vi udnytter hver enkelt råvare optimalt, og bruger for eksempel biprodukter til at koge suppe eller fond, ligesom vi gemmer overskudsråvarer og bruger til personalemad.

Vi sorterer affald på alle vores restauranter, så vi sikrer, at det affald vi producerer, kan blive genanvendt på bedst muligt vis. Blandt andet samler vi vores madolie, der afhentes af Daka Refood og bliver genbrugt som biodiesel. 

*Kilde: https://fvm.dk/nyheder/nyhed/n...