CO2 neutraliser dit måltid: Carbon Free Dining

Har du opdaget at menuerne på Cofoco Restauranterne er steget med 5 kroner pr. menu, så de kan gå ubeskåret til vores træplantningsprojekt i samarbejde med Green Earth Appeal? Eller måske er du en af dem, der allerede har prøvet at donere et træ efter et måltid på Høst eller Restaurant Cofoco?

I begge tilfælde er det et skridt på vores vej mod en grøn omstilling og bæredygtig fremtid. I 2018 indgik Cofoco et vigtigt partnerskab med Green Earth Appeal via projektet Carbon Free Dining (Carbon Free Cofoco). Og via projektet planter vi træer i Tanzania igennem forskellige initiativer. 

Vi lagde ud med at plante ca. 35.500 træer baseret på salget af catering til julefrokost og nytår. Og siden da har vi kørt pilotprojekt på Carbon Free Dining på Høst og Restaurant Cofoco, hvor man som gæst kunne tilkøbe et træ til sin menu. Og i efteråret 2019 har vi officelt valgt at indføre Carbon Free Dining på alle Cofocos restauranter. 

Dette nye initiativ er et vigtigt skridt i vores vision om en bæredygtig restaurantionsbranche. Derfor er menuerne på alle vores restauranter steget med 5 kroner, så alle Cofocos gæster er med i en større helhed for at skabe en bedre fremtid for vores medmennesker, miljø og klima. 

Om Carbon Free Dining

Carbon Free Dining arbejder for at etablere økosystemer og bæredygtige skov- og landbrug i Usambara-bjergene i Tanzania. Træplantningsprojektet går i korte træk ud på at uddanne og styrke lokalsamfund med viden redskaber til at genoprette biodiversiteten og etablere selvforsynende, bæredygtige økosystemer – til gavn for dem selv og for atmosfærens samlede CO2-indhold. Ud over at bidrage konkret til den lokale udvikling, har træerne nemlig en målbar effekt på mængden af CO2, eftersom hvert træ i en gennemsnitlig levetid (forventet 40 år) absorberer i omegnen af 1 ton CO2.

Læs mere om Carbon Free Dining og om moderorganisationen Green Earth Appeal i linkssektionen. Green Earth Appeal er officiel partner i FNs "Billion Tree Campaign". Træsorterne varierer afhængigt af de konkrete lokale behov og forhold, men der vil typisk være tale om f.eks. Moringa-træer og frugttræer som avocado, æble og pære.