Vi er stadig selvforsynende med grøn energi

Hvert år byder vi over en halv million gæster velkommen i vores restauranter, og vi ved, at det sætter et klimaaftryk. Derfor er det vigtigt for os at give tilbage hvor vi kan, og gøre vores for at påvirke og bidrage til den grønne omstilling. I dag er det præcis fem år siden vi tændte for vores største investering i bæredygtighed, nemlig vores solcellepark.

I samarbejde med solenergiselskabet Better Energy opførte vi i 2017 en solcellepark på størrelse med ni fodboldbaner i Nees, i Nordvestjylland. Parken producerer mere elektricitet, end alle vores restauranter og to hoteller bruger til sammen. Resten bidrages som overskydende grøn energi til det danske energinet. Det betyder, at Cofoco de seneste fem år har været 100% selvforsynende med grøn energi, samtidig med at vi har produceret bæredygtig elektricitet til den danske befolkning. Det er vi utrolig stolte af. 

Videoen herunder er fra 2017, da vi åbnede solcelleparken, og den kan sagtens tåle et gensyn: