Vores opskrift på bæredygtighed
I Copenhagen Food Collective er vi bevidste om, at vi med 18 restauranter og mere end 700.000 gæster årligt, sætter et aftryk – positivt såvel som negativt. Derfor arbejder vi målrettet for at mindske vores negative indvirkning på vores omgivelser - og øge vores positive bidrag - med en ambition om at udøve social, økonomisk og miljømæssig ansvarlighed i alt, hvad vi foretager os.
Vi lever i en tid med store klimaudfordringer, og vi mener, at vi alle har et ansvar for at påvirke klimaet i en positiv retning. Samtidig ønsker vi at være en aktiv drivkraft og bidrage til bæredygtige løsninger. Derfor arbejder vi i Copenhagen Food Collective ud fra specifikke områder, hvor vi med større og mindre tiltag søger at sikre forandringer, der kommer alle til gode.
Læs mere om vores arbejde med bæredygtighed herunder.
Grøn omstilling - 1 træ ad gangen
Vi har i perioden 2018-2021 plantet træer i Tanzania og Mexico ved at donere til organisationer, der arbejder for at etablere økosystemer og bæredygtige skov- og landbrug i hhv. Usambara-bjergene i Tanzania og Veracruz, Mexico. Sammen med vores gæster har vi doneret i alt 1.070.772,40 kr., svarende til 118.975 træer.
Råvarer med omtanke
Bæredygtighed på vores restauranter starter ved valget af det, vi putter på tallerkenen. Vi er bevidste om klimaaftrykket for hver enkelt ingrediens, og det betyder noget for os hvor råvarerne kommer fra og hvordan de er blevet til. Desuden arbejder vi hver dag aktivt på at nedbringe unødvendigt madspild.
Vi støtter vores lokalmiljø
I 2004 åbnede vi vores første restaurant på Vesterbro, og lige siden har vi været en fast del af gadebilledet i København. Vi ser det som vores ansvar at bidrage positivt til vores omgivelser, og derfor støtter vi jævnligt organisationer og tiltag, der har til formål at gøre en forskel for mennesker i vores nærmiljø.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om vores arbejde med miljø og samfundsansvar i vores bæredygtighedsrapport for 2022 og vores politik for samfundsansvar.
Har du input eller feedback til vores arbejde med miljø og samfundsansvar, kan du skrive til os på [email protected]. Henvendelsen er ikke anonym, men fortrolig, og du kan forvente svar indenfor 3 arbejdsdage.
Eventuelle bekymringer vedrørende ulovlig eller uetisk adfærd kan indberettes anonymt igennem vores whistleblowerordning.