Gode råvarer til det gode måltid
Bæredygtige råvarer
Bæredygtighed i Cofoco starter ved valget af det, vi putter på tallerkenen. Vi er bevidste om klimaaftrykket for hver enkelt ingrediens, og det betyder noget for os hvor råvarerne kommer fra og hvordan de er blevet til. Vores menuer udarbejdes efter hvilke råvarer der er i sæson, så vi sikrer, at vi kan skaffe dem lokalt.
Vi udvikler vores retter ud fra en overbevisning om, at grøntsager skal have god plads på tallerkenen, og det er muligt at bestille vegetariske og veganske menuer på alle vores restauranter. Når der endelig skal kød på tallerkenen, så tager vi udgangspunkt i fisk, fjerkræ og svinekød, og lader oksekød være et tilvalg.
Vi bestræber os på at anvende så meget som muligt der er produceret økologisk, især når det gælder æg og mejeri på vores restauranter. Vi samarbejder gerne med leverandører, der har fokus på dyrevelfærd – som f.eks., Fiskerikajen, Himmerlandskød, Naturmælk, Rokkedahl, La Treccia, Friland og Hopballe Mølle.
Vores tilgang bygger på en overbevisning om, at den gode smag begynder dér, hvor råvarerne bliver til – og derfor prioriterer vi ansvarlige valg, når det kommer til kvalitet og bæredygtighed.
Madspild
I Cofoco arbejder vi hver dag aktivt på at nedbringe unødvendigt madspild. Vi tilpasser løbende vores portionsstørrelser, så det passer til den mængde mad, vores gæster spiser. Vi udnytter hver enkelt råvare optimalt, og bruger for eksempel biprodukter til at koge suppe eller fond, ligesom vi gemmer overskudsråvarer og bruger til personalemad.
Vi sorterer affald på alle vores restauranter, så vi sikrer, at det affald vi producerer, kan blive genanvendt på bedst muligt vis. Blandt andet samler vi vores madolie, der afhentes af Daka Refood og bliver genbrugt som biodiesel.
Vand
På alle Cofocos restauranter tapper vi postevand, filtrerer det, så du får den rene smag, og hælder det på flasker. Noget får et skud kulsyre, så du kan vælge den slags vand, du holder mest af. Helt enkelt. Danmark har noget af verdens bedste vand, så vi ser ingen grund til at fragte dyrt emballeret vand fra klodens fjerne afkroge og sælge det til overpris.
Vi tillader os dog at tage et lille beløb for vores vand, men lader det så være ad libitum, så du kan nyde så meget du har lyst til, og ikke blive afregnet pr. flaske. Det virker måske underligt for nogen at vi gør det, siden vi jo "bare" tapper det fra hanen, men det lille fee er med til at sikre vedligehold og udskiftning af filtreringsanlæg, glasflasker til servering, arbejdskraft til filtrering, servering og rengøring m.v.