Her kan du spise udenfor i København


Er du på udkig efter et spot, hvor du kan nyde en frokost i solen eller et glas vin under åben himmel? I oversigten herunder kan du læse mere om, hvad vores restauranter i København tilbyder, hvis du vil finde et spisested med udeservering. Mulighederne er mange, uanset om du er til en livlig fortovscafé, en intim gårdhave eller et bord med havudsigt.

Flere af vores andre restauranter har også enkelte borde udenfor, så kig endelig forbi - også når solen skinner.

Oysters & Grill

Hav møder land på Nørrebros ultimative naborestaurant, Oysters & Grill. Tænk østers, pil-selv-rejer, muslinger, jomfruhummer, blæksprutte, ceviche eller et godt stykke kød serveret med sæsonens grønt. Sæt dig ved en af vores hyggelige fortovsborde udenfor og suppler med et godt glas vin eller en cocktail – så har du opskriften på en god sommeraften.

Book bord

Les Trois Cochons

Fra lokale, der drikker et glas vin ved de hyggelige borde langs fortovet, til det smukke ternede gulv og det ærkefranske menukort indenfor. Les Trois Cochons er en lille fransk lomme på Værnedamsvej, hvor du finder gode franske råvarer og specialiteter kombineret med køkkenets flair for det klassiske håndværk.

Book bord

Spuntino

Spuntino handler om at samle familien eller en god flok venner omkring et bord. Maden er klassisk italiensk og bliver serveret til deling – I tager selv fra. Restaurantens mange grønne planter og hyggelige lyskæder, leder tankerne hen til en hyggelig gårdhave i Italien, men hvis du vil mærke Københavns summen, kan også tage plads på vores stemningsfulde fortovsborde og observere livet fra gaden.

Book bord

Posh Jah

Posh Jah er vores anden restaurant i Jah-familien. I de flotte lokaler i indre by kan du finde klassiske, japanske izakaya-retter og særegne Posh Jah-retter lavet på danske råvarer. Suppler med et glas vin, sake eller vores egen Jah-øl og nyd stemningen – enten i den lyse restaurant eller på vores lille, men hyggelige terrasse udenfor.

Book bord

Scarpetta Islands Brygge

Scarpetta Islands Brygge er en moderne og autentisk italiensk restaurant. Her kan du blandt andet nyde italienske klassikere, spændende pizzaer og hjemmelavet pasta. Når vejret tillader det, kan du nyde din middag under åben himmel på vores store udeservering, blot et stenkast fra vandet.

Book bord

Vækst

Midt i det københavnske latinerkvarter finder du Vækst. Her får du serveret retter, der er præget af nordens friske grøntsager og urter. Indretningen er centreret omkring et smukt drivhus og et væld af grønne planter, der trækker naturen helt ind til bordet. Tag plads indenfor eller nyd din middag under åben himmel langs Sankt Peders Stræde.

Book bord

Olise

Olise er en ny, moderne bistro på Vesterbro. Med 65 siddepladser, et åbent køkken og en grøn gårdhave, byder restauranten på en uformel stemning, der er lige så oplagt til hverdag som til fest. Menuen er lille og skarp med få udvalgte snacks, velsmagende retter og desserter. Til maden kan du vælge en klassisk cocktail eller et godt glas vin fra vores store vinkælder.

Book bord

Donna

Donna serverer det bedste fra Italien i hjertet af København. Udvælg dine favoritter fra vores store a la carte kort eller lad os tage styringen med vores Menu Di Donna. Donna har åbent til både frokost og aften, hvor du kan nyde en middag i vores smukke omgivelser indenfor, eller vores hyggelige terrasse udenfor.

Book bord

Delphine

Delphine bringer maden og stemningen fra Middelhavet til hjertet af Vesterbro. Det store menukort byder på masser af frisk fisk, skaldyr, kød fra grillen og spændende grønne retter. Fra den store bar serverer vi cocktails, ouzo, let drikkelige vine og kolde øl. Når du spiser din middag udenfor på vores livlige fortovsterrasse, føles det næsten som at sidde under sydens sol.

Book bord

Llama

Inspireret af Peru, Argentina, Bolivia, Equador, Chile, og lidt længere mod nord, Mexico, består menuen på Llama af ceviche, anticuchos, tacos og flammegrillet kød i asada-stil, samt et velassorteret sortiment af latinamerikansk spiritus som pisco, mezcal, tequila og smagfulde og farverige cocktails. Mærk stemningen indenfor eller nyd din middag under åben himmel på vores store terrasse midt i indre by.

Book bord

Restaurant Cofoco

Vores lyse kælderrestaurant i hjertet af Vesterbro er her, det hele begyndte i 2004. Maden er som indretningen – fuld af kontraster. Du finder både det rustikke og det elegante, det enkle og det avancerede. Vi tager udgangspunkt i gode danske råvarer og tilbereder dem, som de gør sig bedst. Mærk den hyggelige atmosfære i det sænkede lokale eller tag plads langs rolige Abel Cathrines Gade.

Book bord

Corsa Vesterbro

Corsa Vesterbro serverer napolitansk surdejspizza og antipasti lavet med danske og italienske råvarer. Tag plads ved en af vores borde på det hyggelige fortov foran Det Ny Teater, og nyd en italiensk middag og et godt glas vin, som de gør det bedst sydpå.

Book bord

Corsa Nordhavn

På Corsa Nordhavn kan du finde napolitansk surdejspizza og antipasti lavet med danske og italienske råvarer. Nyd en middag med udsigt til vandet og den livlige Sandkaj. Stemningen er altid noget helt specielt, når vejret bliver lunt og solen står højt på Nordhavn.

Book bord

Corsa Islands Brygge

Corsa Islands Brygge serverer napolitansk surdejspizza og antipasti lavet med danske og italienske råvarer. Slå dig ned på vores hyggelige terrasse eller tag din pizza med ned til vandet, der kun ligger et stenkast herfra.

Book bord

Coco Café

I hjertet af Coco Hotel finder du Coco Café & Bar. Fra tidlig morgen byder vi på friskbrygget kaffe og let morgenmad, men når aftenen falder på, bliver lokalet forvandlet til en bar, og det ideelle sted at mødes med venner og familie til et godt glas vin eller en cocktail, hvis det er mere din smag. I weekenden vender lokale DJ’s plader og lægger op til en festlig aften. Der er rigeligt med plads i det store lokale indenfor, men når vejret viser sig fra sin gode side, vil du helst sidde i vores hyggelige grønne gårdhave.

Book bord
Her kan du spise udenfor i København | COFOCO