Cofoco er nu 100% energineutrale

Vi ved, at vi står overfor nogle store klimaudfordringer, og vi har alle et ansvar for at handle og vende udviklingen. Vi mener, at udviklingen bl.a. skal drives frem af virksomheder som os, og derfor har vi taget et drastisk skridt. 

Cofoco drives nu på 100% grøn elektricitet

Vi er stolte af, at Cofoco nu som den første restaurantkæde i Danmark kan erklære sig helt uafhængig af klimabelastende såkaldt sort energi. 

I en ny type partnerskab med solenergiselskabet Better Energy er vi blevet medejer af en solcellepark i Nees i Nordvestjylland, der producerer så meget energi, at vi nu og i fremtidig vækst vil være selvforsynende med solenergi. Vi har investeret et tocifret millionbeløb i solcelleparken, som er på størrelse med ni fodboldbaner og producerer 30% mere elektricitet, end vi i dag bruger i hele Cofoco, hvilket betyder at vi opnår en negativ belastning af miljøet.

Vi håber at kunne inspirere andre virksomheder til lignende initiativer, så den grønne omstilling i Danmark speedes op. 

Så næste gang du besøger en af vores restauranter eller køber et Cofoco måltid, er du med til at støtte en grønnere og mere bæredygtig kurs i Danmark.

Læs mere om vores omstilling til grøn energi her.