Coco Bar à Vin får fire stjerner i Berlingske

Berlingskes anmelder, Søren Frank, har været forbi Coco Bar à Vin, vores nye vinbar på Coco Hotel. Han giver vinbaren fire ud af seks stjerner og pæne ord om både mad og vin med på vejen:

"Til gengæld var de kolde afskæringer (200 kroner) af absolut verdensklasse.
Dels karakterfuld og mesterlig coppa - saltet, tørret svinenakke - fra økologiske Troldgaarden i Vedslet, som var silkeblød i teksturen og nærmest floral i smagen.

Dels lomo gallego - lufttørret højreb fra galiciske malkekøer - som ganske enkelt var out of this world. De tynde skiver lufttøret entrecote med tyk fedtkant havde så meget dybde og umami i smagen og så overlegen en konsistens, at jeg ikke på stående fod erindrer at have smagt noget lignende."

"Vi kan konkludere, at Coco Bar à Vin med et af byens bedst kuraterede kort på både glas og flaske, efter min mening suppleret med et barmad fra øverste hylde, potentielt set er en af byens bedste vinbarer." 

Har du fået lyst til at prøve Coco Bar à Vin, kan du kigge forbi Vesterbrogade 41 hver onsdag-søndag fra kl. 16. Om fredagen er der musik og ekstra god stemning, når vores yndlings DJs vender plader fra kl. 18-22.