Klimadebat på Vækst

Hos Cofoco står den grønne omstilling højt på dagsordenen. Hver dag tager vi aktivt ansvar for vores aftryk på miljøet, hvilket vi forsøger at formindske med initiativer som vores 6 hektar store solcellepark, bekæmpelse af madspild, øget fokus på økologi, bæredygtigt vand og nedbrydelige emballager. Vi er samtidig interesserede i at dele viden om better practice, og vi har derfor inviteret tre prominente og yderst kompetente klima- og miljøfortalere til debat og quiz omkring klimaet, og hvad vi hver især kan gøre, for at gå en grønnere og mere bæredygtig fremtid i møde.  

Læs mere om arrangementet herunder, og send os en mail til [email protected], hvis du ønsker at deltage som publikum. 

Hvem har aben?

Efter en ualmindeligt varm sommer har klimakrisen sneget sig ind under huden på de fleste danskere. Det fyger med fakta og fake news i klimadebatten, og det skaber forvirring i en klimakrisetid, der kalder på handling. For der skal handles nu, hvis ikke klimaudfordringerne skal skabe endnu mere kaos i verden, end der er i forvejen. Men er det borgeren, politikeren eller verdenssamfundet, der har ansvar for en bæredygtig klode? Og hvilken rolle spiller de tre parter i klimakrisen? 

Det er nogle af de emner, vi skal debattere med folketingskandidat og klimapolitisk forsker Theresa Scavenius (Å), tegner, filminstruktør og forfatter Anders Morgenthaler og meteorolog og forfatter Jesper Theilgaard, når der torsdag den 4. oktober kl. 15-17.00 inviteres til klimadebat på Vækst. Ordstyrer er journalist Tina Splidsboel.

Kom og vær med til at placere klimaaben hos borgeren, politikeren eller i verdenssamfundet og quiz din klimaviden med de tre eksperter.

Hvornår: Torsdag den 4. oktober kl. 15.00-17.00 

Hvor: Restaurant Vækst, Sankt Peders Stræde 34, 1453 København K


OBS! Grundet høj efterspørgsel, er der venteliste til arrangementet.

Tilmelding skal ske via email til [email protected] inden den 2. oktober. 

Arrangementet er gratis. Grundet begrænsede pladser er din tilmelding først gældende, når du har modtaget en bekræftelsesmail. Først til mølle princippet gælder.

Følg Theresa Scavenius
Følg Anders Morgenthaler
Følg Jesper Theilgaard 
Følg Cofoco