Tilbud på middag og teater på Nørrebro!

Cofoco præsenterer i samarbejde med Nørrebro Teater et super tilbud på en aften med komik og lækker mad! Ved køb af billet til forestillingen SVEJK, er der på udvalgte dage mulighed for at tilkøbe en middag med enten 3-retters menu på Scarpetta Rantzausgade eller "Havets frugter" med et glas bobler hos Oysters & Grill på Sjællandsgade. Herefter er der blot en kort gåtur, før I kan lade jer underholde af en af verdenslitteraturens allerstørste komiske figurer; Svejk. Teaterbilletterne til forestillingen varierer i pris - men middagen kan altid tilkøbes til kun 200,- + gebyr. Der er ankomst 17:30, og middag fra 17:30-18:45 så i, i ro og mag kan nå til Nørrebro Teater.

Tilbuddet gælder forestillinger og middage på følgende dage:

Mandag-torsdag i hele spilleperioden.

Om forestillingen:

DET KOMISKE EVENTYR OM ALLE TIDERS GODE SOLDAT

NØRREBRO TEATER PUSTER NYT LIV I FORTÆLLINGEN OM DEN LILLE, ENFOLDIGE MAND, DER UDFORDRER SYSTEMET OG MØDER LIVETS ABSURDITETER MED DET FARLIGSTE VÅBEN AF ALLE: HUMOREN.

Hundehandleren Svejk har papir på, at han er idiot og aldeles uegnet til kamp. Alligevel bliver han sendt til fronten for at kæmpe i den store krig. Men hvor andre lider og dør under ydmygelserne, går den gode soldat Svejk tilsyneladende igennem alle uretfærdigheder uden en skramme. Så hvad er han egentlig? Komplet idiot eller et genialt og udspekuleret fjols?

Oplev et stjernehold af skuespillere i Peter Schrøders musikalske iscenesættelse med Rasmus Botoft i spidsen som Svejk, en af verdenslitteraturens allerstørste komiske figurer.

Om middagen:

Middagen kan nydes hos enten Oysters & Grill eller Scarpetta Rantzausgade.

Menuen på Oysters & Grill:

Havets frugter inkl. 1 glas bobler

Menuen på Scarpetta Rantzausgade:

Til og med 5. november:

- Grillet tun med artiskokker, sorte oliven og sølvbede
- Sprød porchetta med radicchio og glaseret fennikel
- Mandelkage med crumble af chokolade, bagte blommer og brombær sorbet.

Fra og med 6. november:

- Crudo af torsk med feldtsalat, fennikel og grape
- Andebryst med blød polenta, sortkål og vincotto
- Semifreddo med chokolade, hertil kirsebær og mandler

Billetter kan købes via dette link.