Nyhed: Vidunderlig vintermenu på Scarpetta
Uanset om du er til to retter og et glas vin eller den store menu med fem retter, så er Scarpettas nye vintermenu fyldt med fristelser.
Crudo af torsk med vinterligt tilbehør, garganelli med ragout af italiensk pølse, østershatte og persille – eller måske den gode økologiske stracciatella med friteret zucchiniblomst og piment de esplette. Scarpetta-restauranterne ruller den lækreste vintermenu ud i dag, så hvorfor ikke holde pause fra juleshoppingen og forkæle smagsløgene med en god middag?
Både småretter og menuer
Du får fem retter for 275 kr., men vi ved godt, at det ikke er jer alle, der har mave til den store menu – så derfor kan I også ‘bare’ nøjes med et par retter og et enkelt glas vin.
Se hele menuen og book dit bord her (Rantzausgade) og her (Islands Brygge)