Les trois cochons

Åbningstider
Frokost: man-lør 12-14.30
Aften: man-søn 17.30-24
Køkkenet lukker kl. 22 (søndag kl. 21).
Værnedamsvej 10
1619 København V
+45 33 31 70 55
ltc@cofoco.dk

Der skal to til en gryde. Sådan lød overskriften, da en stor københavneravis i sin tid anmeldte Les trois cochons. Sådan er det fortsat. Her bestiller man nemlig altid som minimum parvis og altid tre retter, hvoraf forretten og desserten er givet på forhånd. Hovedretten (frit valg mellem to kødretter og en fiskeret) kommer i en gryde til deling. hvis indhold I selv må finde ud af at dele.

Les trois cochons er solidt placeret på Værnedamsvej, som med en snert af trafikalt kaos og store koncentration af mere eller mindre frankofile cafeer, restauranter og delikatesseforretninger er det tætteste, man i København kommer på en bid af Paris. Vores bidrag til gadens gourmettraditioner er at lave mad, som man gør i det traditionelle franske landkøkken: Med de bedste råvarer til den bedste pris på dagen tilberedt med kærlighed og omhu af vores altid passionerede kokke.

Hvor Les trois cochons (de tre små grise) nu ligger, har der tidligere været slagterbutik, hvilket lokalerne tydeligt bærer præg af. Også selv om hele den ene væg nu er udsmykket med småsprossede vinduer fra Royal Copenhagens gamle fabrik.

Maden er tro mod stedets fortid stadig rustik og unipset. Tilberedt og serveret med store håndbevægelser og stort set uden ventetid. Her skænker vi ikke vinen, vi hælder den. Vi har det med drikkevarer, som vi har det med sovs: Der skal altid være nok.

Alle priser er i danske kroner inkl. moms, hvis ikke andet er angivet. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer. Se gebyrsatser på kreditkort
Cofoco © 2014 - Kontakt - Cookies&Privatliv