Cofoco skal producere bæredygtig kaffe i Mexico

Hos Cofoco elsker vi alt ved et måltid. Det skal være en oplevelse at spise ude, fra det øjeblik man sætter sig til rette, lader maden og vinen flyde, og til man afslutter måltidet med en fantastisk kop kvalitetskaffe.

Netop kaffen er en stor prioritet for Cofoco. Derfor har vi investeret i verdens måske bedste kaffemaskiner fra Slayer og lagt tid og energi i at opstøve det bedste kaffe og de dygtigste ristere. Nu har vi dog taget det næste skridt - og købt en kaffefarm i Mexico, således at vi også kan producere vores helt egne bæredygtige kaffebønner!

Den mexicanske kaffefarm er beliggende i Teocelo-regionen. Vores mål er at producere den absolutte mest bæredygtige kaffe igennem mange forskellige initiativer og omstændigheder. Blandt disse er det for eksempel værd at nævne, at hele kaffefarmen er drevet af solcellepaneler, kaffen er skyggedyrket istedet for soldyrket for at skåne det naturlige økosystem og vi skaber kompost ud af det overskydende pulp fra kaffeproduktionen. 

Lokalmiljøet skal også nyde godt af Cofoco Coffee. Derfor bliver komposten fra pulpen delt ud til lokale landmænd således det kan gavne deres landbrug og udover vores egen produktion supplerer vi med kaffe fra lokale kaffefarme, hvor vi for at støtte dem, og sikre kvaliteten betaler en højere pris end markedsprisen i Mexico. 

Vi glæder os til at kunne servere vores helt egen bæredygtige Cofoco Coffee for jer i fremtiden.