Glade gæster fejrede nytår på Cofocos restauranter

Vinen er drukket, maden er spist og den sidste aften i år 2018 er forbi. Og sikke en aften det blev! Vi havde nemlig fornøjelsen af at byde velkommen til så mange glade gæster, der havde valgt at fejre deres nytårsaften på Cofocos restauranter.

Over hele linjen var der lagt op til en festlig aften, med flotte kjoler og strøgede skjorter, hatte og hårpynt og rigeligt med bobler til at slukke tørsten. Menuerne varierede fra restaurant til restaurant, men der er ingen tvivl om at friske østers og skaldyr, møre bøffer og ingredienser som trøfler & kaviar samt kvalitetschokolade og gode oste var populære på nytårsmenuerne.

Vi er så glade for de mange veloplagte og søde gæster, som valgte at fejre deres nytårsaften i vores selskab. Nu er oprydningen ved at være overstået og de tomme champagneflasker har ramt skraldespandene. Bordene er dækket på ny, vinduerne pudsede og vi står klar til at tage imod nye som bekendte allerede fra i aften.

Vi glæder os til at fylde restauranterne med endnu flere glade gæster i år - og vi håber at se en masse af jer i løbet af året og hvem ved, måske vi ses til endnu en nytårsaften om et år.

Rigtig godt nytår fra alle os hos Cofoco!

Pssst... Vi fejrer det nye år, ved at have en masse nye retter på menukortene på vores restauranter. Book bord til dit næste besøg lige her.