Gwyneth Paltrow anbefaler Höst
Gwyneth Paltrows livsstilsmagasin, Goop, har besøgt København og anbefaler i deres store guide at spise middag på Höst. Og det er især én ret, der bliver fremhævet...
Den amerikanske skuespiller Gwyneth Paltrows livsstilsmagasin, Goop, har for nylig besøgt København. Det er der kommet en stor, grundig guide til vores hovedstad ud af. Der er bl.a. fokus på vores arkitektur, kultur, nordisk design og ikke mindst det gode måltid.
Og her bliver Cofocos nordiske restaurant Höst anbefalet som et must-eat:
“Höst har det mest stemningsfulde og smukke restaurantlokale i København,” skriver Goop bl.a. i sin anmeldelse, der også beskriver maden som noget af byens allerbedste.
Men det er især én ret på kortet, der vandt Paltrows globetrotterhjerte:
“Birkebarkisen er ‘next level’,” hedder det.
Vi bukker og takker for de pæne ord – og hvis du også har lyst til at smage Hösts fænomenale retter, så tjek menuen og book bord her.