Kaffen lander snart

Vores bæredygtige mexicanske kaffe lander snart i Danmark.

På nuværende tidspunkt knokler vi for at få de sidste ting på plads, så kaffen fra vores mexicanske farm kan blive helt klar til salg. Derfor bliver der i kulisserne cuppet, testristet og samplet for at finde frem til den helt rigtige profil. Denne kaffe er helt særlig for os, da vi længe har villet finde en kaffe, som ikke bare smagte godt, men som også havde den helt rigtige profil, og nu kan vi endelige løfte sløret for lidt flere detaljer omkring kaffen.

Til detail bliver kaffen tilgængelig til både espresso og filterkaffe pakket i bionedbrydelige 250 g folieposer i en bæredygtig papæske med sværte lavet på biomateriale.Til foodservice og erhverv vil kaffen enten blive pakket i bæredygtige 1000 g poser eller i  blive en del af vores vores refill-model, hvor du som kunde modtager enten 5,10 eller 15 kg kasser, som vi så tager retur og udskifter med fyldte hver uge eller 14. dag.

Detaljer omkring vores bæredygtige kaffe:

- Udelukkende bjergdyrket kaffe

- Skyggedyrket kaffe, fordi det bekæmper skovrydning

- Solceller bruges til at forsyne hele farmen

- Ingen brug af dieselgeneratorer til pumpning - i stedet vandtryk

- Direkte handel og garanteret mere profit til den lokale landmand

- Certificeret Direct Trade, Carbon Neutral og Rain Forrest Alliance

- Brug af afrikanske, hævede tørresenge til yderligere at sænke vand- og energiforbrug

- Brug af kaffebønnernes pulp som kompost for lokale farme etc.

- Vores farm er med til at plante træer med henblik på at reducere CO2-udledning i Mexico

- Kun Arabicabønner

- Kaffesorter: Bourbon, Typica, Caturra, Mundo Novo, Maragogype, Catimor, Catual og Garnica – og den prisvindende Geisha

- Minimumsbedømmelse på 83