Restaurant Cofoco

Åbningstider
Mandag til Lørdag kl. 17.30 - 24.00
Køkkenet lukker kl. 21.30
Abel Cathrines Gade 7
1654 København V
+45 33 13 60 60
cofoco@cofoco.dk

I 2004 åbnede Cofoco-kæden sin første restaurant. I dag – efter en større renovering i 2010 - er restauranten stadig grundstenen i det, der nu er blevet til en hel familie af restauranter og takeaway-steder. Restaurant Cofoco, der ved åbningen kunne prale med at være Københavns første røgfri restaurant, er på en gang solid og elegant. På en gang simpel og avanceret.

Vores menukort byder på retter baseret på danske råvarer tilberedt efter fransk og sydeuropæisk forbillede. Både geografisk og kulturelt ligger Cofoco midt mellem Napoli og Narvik. Vi er jo både skandinaver og europæere. Men det tænkte vi egentlig først over efter, vi havde åbnet.

Med en beliggenhed midt i den mest centrale og storby-rå del af København er den lette og lyse restaurant med sine to selskabslokaler et trygt og rart sted, hvor tiden - på trods af at Restaurant Cofoco ligger midt i det københavnske Red Light District – står bemærkelsesværdigt stille.

Nogle vil beskrive vores høje lyse kælderlokale som en bistro, et osteria eller en nordisk taverna. Andre siger simpelt hen bare, at Cofoco er en uprætentiøs restaurant. Vi kalder den københavnsk.

Alle priser er i danske kroner inkl. moms, hvis ikke andet er angivet. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer. Se gebyrsatser på kreditkort
Cofoco © 2014 - Kontakt - Cookies&Privatliv