En Michelin-anbefaling
I slutningen af februar, regnede det med Michelin stjerner og Bibs, men de grundige franske inspektører uddeler også anbefalinger til hvor de synes du på din rejsen rundt i landet kunne nyde et godt måltid. En sådan anbefaling har Vækst fået.
Interesting Danish cooking follows the seasons and is light, stimulating and full of flavour.
Guide Michelin blev først udgivet i år 1900, af den franske dækgigant. En lille guide som fulgte med kort over Frankrig, med hjælp til hvor man kunne finde benzintanke, værksteder og i mindre grad, overnatning og restauranter. I 1930'erne indførte man stjernerangeringen og i 1950'erne den mere folkelige Bib Gourmand; Bib er kælenavnet for den kære runde Michelin-mand.
Årene igennem er guiden blevet opdateret hvert år og udover de fornemme priser, uddeles der også Recommendations. Vækst er at finde på denne oversigt med rosende ord om rigdom på smag og ikke mindst indretningen, der anderkender den unikke oplevelse det er at spise udenfor indenfor.
Vækst har også i denne uge lanceret en ren vegansk menu, som kan opleves både til frokost og aften, og ikke mindst som en del af VeggieWeek, som løber af stablen 12.-18. marts 2018.